+0049 15730311668 info@berlinpaavrangen.com

Neuköllns mange ansigter

Tur med dansk guide

Neukölln er en mangfoldig bydel, der ligger i det tidligere Vestberlin, og i begyndelsen bestod af tre landsbyer, hvis oprindelse kan spores tilbage til det 12. århundrede.

Bydelen blev først en del af Berlin i 1920.

Hør historien om en stor gruppe indvandrere, der søgte tilflugt i området og grundlage deres egen landsby i 1737, fordi de var forfulgt i Bøhmen på grund af deres tro.

Vi går på opdagelse og ser, hvor meget de stadig præger kvarteret.

Vi hører blandt andet historien om to landsbyborgmestre, der en gang i 1700-tallet fik ideen til, hvordan de kunne sætte en stopper for ungdommens mange indbyrdes nævekampe og om, hvorfor det ikke er smart at skyde efter storke.

Vi hører også historien om, hvordan en tysk filosof flere hundrede år sener fik en vision om fællesskab og ansvar, der begyndte med en brakgrund brugt som parkeringsplads, en flok uvorne knægte og 4000 violer, og endte med en frodig oase, hvor ideen om en håndfuld kirsebær ofte fører til fred og gode karakterer. 

Vi ser og oplever også, hvordan den nutidige indvandring sætter sit orientalske præg på kvarteret. 

På turen dykker vi  ned i  bydelens fortid og nutid, der gemmer på mangt en overraskelse.

Turen tager mellem 2 og 3 timer

 

Kontakt mig her